De 6 råd til en solid problemformulering


1. Stil de rigtige spørgsmål

2. Ret problemformuleringen i takt med at din viden øges

3. Vær præcis og ram hovedet på sømmet

4. I en skriftlig opgave er ordvalg altafgørende

5. Overvej om problemformuleringen kan besvares inde for opgavens rammer

6. Konsultér din studieordning – det er censors rettesnor

Den vigtigste del af opgaven!

Problemformuleringen er den absolut vigtigste del af opgaven, men for mange studerende er det også den del, som viser sig mest udfordrende at formulere. Mange studerende fristes til at skynde sig ”videre” og ikke bruge tilstrækkelig tid og energi på problemformuleringen. Fald ikke i den fælde!

Vi har i samarbejde med Mentees’ mentor, Lars Eith, som har mere end 15 års erfaring som censor udarbejdet seks råd til en solid problemformulering.

 

 

1. Stil de rigtige spørgsmål

Det kan siges kort, at den gode problemformulering består af blot én sætning, et såkaldt hovedspørgsmål, som bør give læseren en fuldstændig forståelse af analysespørgsmålet og dets relevans. Dernæst brug underspørgsmål (problemstillinger) til at formulere de konkrete spørgsmål, du ønsker svar på. Disse formuleres enten direkte som hypoteser (normalt max 3) eller indirekte på en måde, så hypoteseformuleringen let kan ske.

En solid problemformulering dækker spørgsmålene: hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår og hvordan.  Nogle eksempler på spørgsmål kunne være: 

– Hvem bliver påvirket af problemet (f.eks. organisation/case virksomhed, industri, kunde, folkegruppe mv.)?

– Hvad er det egentlige problem/fænomen, som projektet skal angive en løsning på, hvilke afgrænsninger eksisterer der? Vær opmærksom på, at besvarelsen skal løftes langt over et beskrivelse af ”hvad”. Det er vigtigt – jfr læringsmål – at der er en høj grad af analyse, diskussion og implikation.

– Hvor ses problemet (f.eks. hvilket land, lokation, processer, social kontext)?

– Hvorfor er det vigtigt at undersøge? Hvilken værdi skaber en besvarelse/analyse af problemet/fænomenet (for f.eks. medarbejdere, virksomhed, patienter mv.) og i hvilket format (f.eks. oplevet værdi, finansielt, etik, social ansvarlighed, service mv.)? 

– Hvornår optræder problemet? Er det et ”hot topic”, hvor der foreligger en tilstrækkelig mængde empiri og teori til at kunne identificere robustheden og relevansen af problemet? Er der stadig gode muligheder for at udlede spændende og nyskabende konklusioner med implikationer for teori og praksis. Eller er det et problem, der for længst er belyst i mange andre sammenhænge og af mange andre forskere, hvorfor yderligere besvarelse ikke skaber hverken teoretisk eller pralktisk værdi?

– Hvordan. Det beskrives, hvilken videnskabelig metode (fx induktion, deduktion eller abdoktion) der anvendes, og hvorvidt der benyttes fx single, mulitiple case dataindsamling og/eller kvantitativ dataindamling /-analyse.

 

2. Ret problemformuleringen i takt med, at din viden øges

Husk, at det at formulere en problemformulering er en iterativ proces, og det kan tage tid og tanke at udarbejde en præcis og specifik problemformulering. Lad din problemformulering være et pejlemærke for din opgave, men tøv ikke med at ændre formuleringen, hvis din undersøgelse og analyse byder på nye informationer eller opdagelser. Husk også, at din problemformulering skal afspejle det, du har skrevet om, til tider kan man som censor opleve, at problem og efterfølgende analyse nærmest er dekoblet. Vær derfor særlig opmærksom på, at det du skriver under litteratur review og primære dataindsamling skal have sammenhæng til problemformuleringen. 

 

3. Vær præcis og ram hovedet på sømmet 

Gør din problemformulering præcis og ”smal nok”. En upræcis eller dobbelttydig problemformulering kan resultere i rodet litteratur, en mudret logik i besvarelsen og ikke mindst en dataindsamling, der kan være forkert designet og/eller har et skævt fokus. Samtidig kan den upræcise formulering gøre det vanskeligt at besvare dine læringsmål. Og ikke mindst det er essentielt for din karakter. Så, gør din problemformulering specifik med ét hovedspørgsmål, der omfavner din undren/problemet og eventuelle underspørgsmål (problemstillinger), som mere specifikt formulerer, hvad du gerne vil undersøge. En upræcis problemformulering vil også påvirke analysens dybde, og dermed også din karakter. En problemformulering bør som hovedregel ikke overskride en kvart side.

 

4. I en skriftlig opgave er ordvalg altafgørende 

Undgå meningsforstyrrende sprog. Det kan virke åbenlyst, at dit sprog skal være præcist og uden risiko for fortolkning, men vi ser ofte studerende lave sproglige fejl som f.eks. at skrive ’’deres’’ hvor der menes ’’sine’’. En meget lille fejl, som gør, at en sætning ændrer betydning. Udover at sikre klarhed i problemformuleringen skal du som studerende bestræbe dig på ikke at afvige fra den terminologi og brug af begreber, som du har fastlagt i projektets indledende afsnit. Vi ser som censorer ofte, især ved gruppeafleveringer, at der bliver brugt forskellige termer og begreber for samme ting. Det skaber forvirring og giver et rodet indtryk.

 

5. Overvej om problemformuleringen kan besvares inden for opgavens rammer

Som censorer oplever vi, at nogle studerende glemmer at vurdere hvorvidt det er realistisk at besvare problemformuleringen fyldestgørende på baggrund af den tilgængelige litteratur, krav til side antal, tidsramme mv. Hvis din problemformulering omfavner et problem, der kræver for stor en undersøgelse at besvare, er der risiko for, at du ender ud med et halvfærdigt produkt. Det kan derfor være en idé, at du benytter dig af f.eks. storyboarding tidligt i projektforløbet. Det sikrer din opgaves struktur med udgangspunkt i problemformuleringen.

 

6. Konsultér din studieordning, det er censors rettesnor

Din censor og vejleder bedømmer din opgave ud fra de læringsmål, som er nedfældet af dit studienævn. Du bør derfor altid have målene ved din side, når du skriver din problemformulering. På den måde kan du sikre dig at dine underspørgsmål og problemstillinger opfylder læringsmålene.